Tanagra Wine & Guestfarm
Håndlavet vin fra idyllisk Sydafrikansk dal
Tanagra Wine & Guestfarm er en malerisk vingård, der ligger tæt på McGregor og er en del af Robertson Wine Route og Route 62, på grænsen til Klein Karoo (Western Cape, Sydafrika).
Tanagra Wine & Guestfarm ligger omgivet af vinmarker, bjerge og den oprindelige, vilde ’fynbos’ bevoksning. Et gammelt, vildt figentræ har givet gården sit navn ’Tanagra’, som er det oprindelige Khoisanfolks udtryk for ’et sted med god skygge’. Den enorme trækrone danner et løvtag over den historiske vingård og giver en velkommen skygge på varme sommerdage.
Tanagra Wine & Guestfarm fremstiller håndlavet vin i deres butiksvinkælder samt en stilfuld Grappa og Eau de Vie i butiksdestilleriet. Udover vingården byder Tanagra også på indlogering i gæstehytter, og markerer sig derved også som det ideelle sted for vin- og naturelskere, der søger en autentisk og fredfyldt oplevelse på landet.
Vingården
Tanagra Wine & Guestfarm består i øjeblikket af 12,5 ha opdyrkede vinmarker, hovedsaligt med ædle, røde druesorter. Vinmarkerne med Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Shiraz omgives af den oprindelige bevoksning fynbos og veld, og markerne ligger langs vingårdens stier. Vinstokkene beskæres på en helt speciel måde (traditionel Guyot-beskæring) for at opnå druer med en ekstra koncentreret smag. Fra disse druer produceres den håndlavede vin i begrænset udgave under ’Tangara’-etiketten. Vinavleren på stedet er Lourens van der Westhuizen (Arendsig).
Tanagra er medlem af ‘the Biodiversity and Wine Initiative’ (BWI), og forpligter sig dermed til bæredygtigt landbrug og vinproduktion. Store dele af vingården er naturbeskyttet for at hjælpe med at bevare biodiversiteten i det lokale Cape vinlandskab.
En mangeårig drøm i opfyldelse
Robert and Anette Rosenbach fra Tyskland gjorde deres drøm til virkelighed, da de overtog Tanagra Wine & Guestfarm I marts 2009. Siden deres første møde med Sydafrika, havde de drømt om at bo der på en farm og dele oplevelsen med andre.
I løbet af deres første 8 måneder på Tanagra Wine & Guestfarm restaurerede de gården og udvidede den til at kunne tage imod gæster. Samtidig fortsatte de med vinavlen, og i december 2008 fik de sat destillationsapparatet op, som de havde haft med sig fra Tyskland, og startede butiksdestilleriet.
Robert and Anette kommer oprindeligt fra Moselle-området i Tyskland, som har en lang tradition for vinavl. De er begge vokset op i et miljø, der domineres af vinavl, og Anettes bedstefar dyrkede vin på Moselledalens stejle skråninger. At drive en vingård og gæstehus i Sydafrika virkede som en værdig udfordring for dem, og indtil videre har det været en helt ekstraordinær oplevelse for dem.
Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.