Vi støtter Børnecancerfonden sammen med BSM Reklame
Brian Madsen fra BSM Reklame i Vejle står bag dette velgørenheds event, hvor formålet er at rejse penge til Børnecancerfondens vigtige arbejde for og med kræftramte børn i Danmark.
Brian er ligeledes tidligere rytter på Team Rynkeby Trekanten, så det lå i kortene, at Brian gerne ville bidrage på en ny og spændende måde – idéen til et 12 timers Le Mans på Vandel Gokart blev født, og Hedemanns blev udvalgt til at stå for drikkevarerne til de mange deltagere, kørere og deres hjælpere – nogle professionelle og andre amatører, men fælles var målet – at indsamle så mange penge som muligt.
Læs mere om projektet, målet og resultatet her
Under det 12 timer lange løb var der brug for en hel del forplejning, så dagen startede tidligt med at brygge morgenkaffe og servere rundstykker til de mange teams – løbet startede klokken 09:00 og så var dagen skudt i gang.
Sammen med kørerne fra Team Rynkeby Trekanten passede jeg forplejnings standen, som hele dagen sørgede for kolde og varme drikke til alle – vi hyggede om kørere, hjælpere og familier som alle var der af samme årsag.
Jeg var i den forbindelse så heldig at møde Ole Nikolajsen, som er kaptajn på årets cykelhold, der kørte mod Paris lørdag d. 8/7 fra Kolding Storcenter – de havde ikke nogen vinsponsor til den lange og hårde tur, så jeg skyndte mig at takke ja til muligheden for, at være en del af den gode og vigtige sag.
Holdet er derfor udstyret med 180 flasker vin til turen fordelt på rød, hvid og rosé – det giver styrke til benene……..!!!
Hedemanns siger tak for tilliden og stiller gerne op igen næste år – på gensyn i 2018