Beskrivelse
Historie
Ben Riggs elsker både at lave og at nyde vin – ikke uden grund skaber han derfor Icon Wines fra Icon Regions i South Australia. Ben måtte lave en Cabernet Sauvignon fra den meget kendte Coonawarra region, som er kendt for dens røde jord.
Vingården
Kombinationen af en fantastisk høst og et langt og stærkt samarbejde med hans gode venner Kym Tolley og Michael Weatherall, som har deres “forpost” i Coonawarra beplantet med 71 hektar 23 år gamle Cabernet vinstokke, giver denne generøse og fuldfede Cabernet, som oser af modne solbær.
Coonawarra er efter manges mening Australiens bedste vinområde. Det er især Cabernet Sauvignon, der har givet området sin status. Det er i området Terra Rossa de gode vine produceres. Terra Rossa er den oprindelige del af Coonawarra.
Vinen
Druerne plukkes på forskellige tidspunkter for at sikre optimal modenhed og en del af frugten gæres i store åbne kar for at give størst mulig smag og fylde. Den resterende del gæres sammen med skallerne i mindre kar, hvorefter mosten samles og hældes på egefade, hvor de skal lagre i 13-17 måneder. Der anvendes en blanding af ny og brugt eg for at give vinen karakter, kompleksitet og med syren en lang og flot udvikling.
En perfekt blanding af sødme, syre og modne frugter dominerer smagen mens den i næsen oser af solbær og sart vanilje. I glasset åbner den sig over nogle timer og den egner sig rigtig godt til grillet kød, BBQ marineret kylling, simreretter og faste ikke for modne oste.